Mette Glassy
Billedkunstner mm
Mange materialer
Mette Glassy arbejder med flere kunstformer, hvor galleriet udstiller kobberrelieffer og blandform.
Kobberreliefferne er Mettes nyeste kunst
Efter 17 år i Mettes kunstneriske virke begyndte hun også at arbejde med et mere skulpturelt udtryk - nemlig kobberplader i 3D format.
Temaet her er ofte eksistentielt og værdiladet.
Kobberpladerne patineres, tilskæres og formes. Desuden graveres de med eksempelvis tekster, citater eller egne digte og mønstre.
Værkerne fremtræder i skulpturel 3D form og beskueren får derigennem en oplevelse fra flere vinkler.
Udtrykket fremstår råt, rustikt, æstetisk, eksklusivt og er håndværksmæssigt kunstnerisk udformet.
Værker i blandform / mixed media i 3D format
Værkerne indeholder gamle historiske dokumenter kombineret med gamle originale materialer.
Dokumenterne kan fx være fra afladsbreve, adelige breve, almanakker og nodepapir. Meget kommer fra Firenze.
Materialerne kan fx være nøgler, beslag, segl og mønter - typisk fra Spanien eller Italien.
Sjælen og autenticiten, som de originale gamle materialer besidder, har altid været hele drivkraften og inspirationskilden for Mette i skabelsesprocessen.
Mette fik optaget blandform-værker på den censurerede internationale udstilling Biennale i Firenze i 2009 på Fortezza di Basso.
Signatur
Mette har siden starten brugt sit eget personlige segl, som hun fik lavet i Firenze, da hun udstillede på den censurerede udstilling.
Så der er ingen forstyrrende signatur på forsiden. Alle værker bliver stemplet bag på og får dér en personlig signatur.
Bag på blandform-værkerne er beskrevet hvilke dokumenter og materialer der indgår.
Adresse
Søgårdsvej 8
Gelstrup
4500 Nykøbing Sjælland
Åbningstider
1. maj til 15. september
Torsdag til søndag kl. 10.00-17.00
Helligdage kl. 10.00-17.00
Sociale medier